Analyser af Nasdaq First North aktier

Dataproces analyse

Dataproces

Dataproces er en dansk virksomhed, som er en blanding mellem et IT-konsulenthus og en SaaS-virksomhed. Selskabet er på nuværende tidspunkt i gang med at transformere til at blive større del SaaS. Dataproces leverer løsninger til danske kommuner og bygger løsninger hertil ud fra en blanding af økonomisk og juridisk ekspertise. Dette giver produkter der ved hjælp af data og automatisering af arbejdsprocesser hjælper kommunerne i deres daglige arbejde ved indtægtsoptimering af optimering af arbejdsprocesser. 

Vil du have en bedre forståelse for potentialet, forretningsmodellen og virksomheden så læs analysen ved at trykke på nedenstående knap. 

LÆS ANALYSE køb adgang
Relesys analyse

Relesys

Relesys er en dansk Software as a Service virksomhed der er på vej på Nasdaq First North. Relesys udvikler og sælger en HR Tech-løsning hvor der psecielt er fokus på at connecte medarbejdere og ledelse samt holde medarbejdere engageret i virksomheden. Løsningen bruges i dag af store kunder som Salling Group og Vestas. Relesys børsnoteres til en værdi på 319 DKKm og forventer fremadrettet at vækste ARR med ca. 35-40% per år. 

Vil du have en bedre forståelse for potentialet, forretningsmodellen og virksomheden så læs analysen ved at trykke på nedenstående knap. 

LÆS ANALYSE køb adgang
HOVE analyse IPO

Hove A/S

Hove A/S er en dansk underleverandør til vindmølleindustrien. Hove udvikler en automatiseret smøreløsning til smøring af lejer i bl.a. vindmøller. Hove ønsker at børsnoteret for at rejse penge til yderligere vækst og udvikling af software og IoT-løsning. Hove er en 20 år gammel virksomhed, som er lidt atypisk på First North, fordi det ikke er en virksomhed i høj vækst, men en mere stabil forretning med et løbende overskud. Hove har i dag kunder, som Vestas og Siemens og er også i gang med at udvide deres produkt og deres løsninger til andre markeder og industrier.

Vil du have en bedre forståelse for potentialet, forretningsmodellen og virksomheden så læs analysen ved at trykke på nedenstående knap. 

LÆS ANALYSE køb adgang
SMS IPO analyse

Scandinavian Medical Solutions

Scandinavian Medical Solutions er en dansk virksomhed, med fokus på salg af brugt billedediagnostisk udstyr. Virksomheden ønsker at blive børsnoteret på First North i Danmark. Virksomheden adskiller sig lidt fra andre First North cases, ved allerede at være profitabel. Selskabet skal bruge kapital til at udvide lagerbeholdningen, for at kunne servicere den høje efterspørgsel de i dag har fra kunder i markedet.

Vil du have en bedre forståelse for potentialet, forretningsmodellen og virksomheden så læs analysen ved at trykke på nedenstående knap. 

LÆS ANALYSE køb adgang
Vertiseit first north analyse

Vertiseit

Vertiseit er en svensk virksomhed, som er en blanding mellem SaaS, Hardware og konsulent og mediebureau. Virksomheden har i 202i opkøbt Østrigske Grassfish der gør dem til en af de ledende i Europa indenfor deres marked. Selskabet har efterfølgende udgivet ny langsigtet målsætning, da de har opnået deres nuværende målsætning 18 måneder før tid. Vertiseits marked er Digitale In-store løsninger, hvor deres primære kunder er detailbranchen og større forbrugerbrands såsom BMW, Volvo, Ginatricot, The Fitting Room og Bruger King. 

Vil du have en bedre forståelse for potentialet, forretningsmodellen og virksomheden så læs analysen ved at trykke på nedenstående knap. 

LÆS ANALYSE (kræver abonnement) køb adgang
Acast aktie analyse

Acast

Acast er en svensk softwarevirksomhed noteret på den svenske version af Nasdaq First North Premier Growth. Acast leverer softwareløsninger og hosting til Podcast-udgivere og samtidig stiller de en markedsplads og platform til rådighed der forbinder Podcastere med annoncører. Acast er blandt europas største Podcast-hostingudbydere og har et skarpt fokus på det de kalder “Monetization”. Acast er godt på vej mod at omsætte for den første milliard svenske kroner og er samtidig i gang med en geografisk ekspansion og udvidelse af deres produktportefølje.

Vil du have en bedre forståelse for potentialet, forretningsmodellen og virksomheden så læs analysen ved at trykke på nedenstående knap. 

LÆS ANALYSE (kræver abonnement) køb adgang
Penneo analyse

Penneo

Penneo er en dansk softwarevirksomhed noteret på Nasdaq First North. Penneo har givet udtryk for at de ønsker at blive rykket op på Main Market og rejse 100 DKKm, for fortsat at holde gang i den høje vækst. Penneo udvikler en løsning, der gør at virkosmheder kan underskrive dokumenter online bl.a. ved hjælp af NEM-ID eller Touch-ID. Penneo er i gang med en geografisk ekspansion til Norge, Sverige, Tyskland, Belgien og FInland og har også opkøbt selskabet CLA Reply for at styrke Penneo’s produkt indenfor “Know your Customer” software.

Vil du have en bedre forståelse for potentialet, forretningsmodellen og virksomheden så læs analysen ved at trykke på nedenstående knap. 

LÆS ANALYSE (kræver abonnement) køb adgang
OrderYOYO analyse 2

OrderYOYO

OrderYOYO er en dansk softwarevirksomhed med fokus på Takeaway restauranter. Det får måske de fleste til at tænke JustEat eller Hungry, men faktisk driver OrderYOYO en meget anderledes forretningsmodel, der nærmere minder om en model vi kender fra Wix.com eller Shopify. OrderYOYO går på Nasdaq First North børsen for at rejse kapital til yderligere vækst og geografisk ekspansion. Virksomheden befinder sig i dag primært i Danmark, Storbritannien og Irland og har samlet mere end +4.000 kunder inden deres børsnotering. 

Vil du have en bedre forståelse for potentialet, forretningsmodellen og virksomheden så læs analysen ved at trykke på nedenstående knap. 

LÆS ANALYSE (kræver abonnement) køb adgang
MapsPeople IPO analyse

MapsPeople

MapsPeople er en dansk softwarevirksomhed der i juni 2021 blev børsnoteret på Nasdaq First North Premier Growth markedet. Selskabet rejste kapital til at finansiere deres yderligere vækst og deres internationale ekspansion. MapsPeople er en af Google’s primære partnere når det kommer til indendørs navigationsløsninger og MapsIndoors er også det primære produkt for MapsPeople. Måske du selv har brugt MapsIndoors, som studerende på SDU, eller har benyttet deres service ifb. et event eller indendørs navigation i en større bygning. 

Vil du have en bedre forståelse for potentialet, forretningsmodellen og virksomheden så læs analysen ved at trykke på nedenstående knap. 

LÆS ANALYSE køb adgang
Donkey Republic IPO analyse

Donkey Republic

Donkey Republic er en dansk deleøkonomisk tjeneste, som du måske kender fra de orange cykler placeret rundt omkring i større eller mindre byer. Donkey Republic blev børsnoteret i maj 2021 for at finansiere yderligere vækst. Donkey Republic adskiller sig fra deres konkurrenter som Tier eller Voi, ved at fokusere på cykler fremfor løbejhul og ved at drive både en SaaS model og en Maas model. Donkey Republic indgår i deres Maas model bl.a. partnerskaber med kommuner, som gør at kommunerne finansiere en del af forretningen i udvalgte byer, fordi Donkey Republic hjælper til bedre og mere grøn infrastruktur. 

Vil du have en bedre forståelse for potentialet, forretningsmodellen og virksomheden så læs analysen ved at trykke på nedenstående knap. 

LÆS ANALYSE køb adgang
Digizuite IPO analyse

Digizuite

Digizuite er en dansk softwarevirksomhed der i april 2021 søgte om noteirng på Nasda First North. Digizuite leverer en Digital Asset Management cloud-løsning der gør det muligt for store brands at lagre og styre alt deres digitale content i form af tekst, billeder, videoer, 3d, AR og VR materiale i skyen. Dette er vigtigt for store brands med meget content og forskelligt content til forskellige markeder. Tidligere har disse virksomheder brugt Dropbox eller andet til dette, men det er i takt med en stigende mængde digitalt materiale ikke så holdbart, fordi det er svært at gøre brugbart på tværs af organisationen. Digizuite er en af de danske selskaber er har fået godt fat i det amerikanske marked, hvilket ikke er så tit vi ser på First North. 

Vil du have en bedre forståelse for potentialet, forretningsmodellen og virksomheden så læs analysen ved at trykke på nedenstående knap. 

LÆS ANALYSE (Kræver abonnement) Køb adgang

Hvad er Nasdaq First North?

Nasdaq First North er en vækstbørs, der har til primært formål at hjælpe virksomheder der har behov for kapital til yderligere vækst. Det er vigtigt man som investor på Nasdaq First North er klar over, at de selskaber der typisk søger First North er mindre selskaber, med lavere omsætning og ofte med højere risiko. First North er et alternativ til Ventre Kapital. Virksomheder der skal bruge kapital til vækst, kan primært gøre det på to måder. De kan enten søge Venture Kapital, hvor de går til en kapitalfond, større Business Angels eller andet for at rejse den fornødne kapital til vækst. Mulighed nummer 2 er at søge en børsnotering, hvor de også kan rejse kapital til vækst. 

Når man som virksomhed vil børsnoteres er der nogle forskellige krav man skal opfylde, for det overhovedet bliver muligt. På Nasdaq First North er der også krav til det materiale virksomheden skal udarbejde samt andre krav, men kravene til First North virksomheder er lavere end kravene på “Main Market” som for eksempel C25. Dette er fordi First North er tiltænkt til at rejse kapital til vækst, hvor grundene til at blive noteret på “Main Market” kan være nogle helt andre såsom Exit for nuværende investorer, synlighed og andre ting. Mange virksomheder der noteres på Nasdaq First North har en vision om at vækste til et niveau hvor de klassificeres til at rykke op på “Main Market”.  

Hvor handler man First North aktier?

Nasdaq First North aktier handles ofte samme sted som du ville handle alle mulige andre aktier. Det kræver en handelsplatform eller et depot i din bank hvor du kan investere i aktier. Det er ikke alle handelsplatforme der tilbyder handel med Nasdaq First North aktier, men de fleste kendte platforme og banker i Danmark tilbyder handel med alle eller udvalgte Nasdaq First North aktier. Nordnet er bl.a. En af disse handelsplatforme, hvor man også typisk får mulighed for at deltage i børsnoteringer, hvilket ikke er alle platforme der tilbyder. På en handelsplatform som Saxo Bank finder man ofte nogle First North aktier men ikke nødvendigvis alle aktier. Hvis du ønsker at få adgang til Nasdaq First North aktier, kan det derfor være en god idé at kontakte din bank eller handelsplatform, for at høre om de har adgang til alle disse aktier. 

Børsnotering på Nasdaq First North

Når en virksomhed bliver børsnoteret på en børs som Nasdaq First North, så er det primære mål jo at rejse kapital til vækst. Virksomheder rejser ofte kapital til vækst over flere omgange, hvilket er noget man som investor skal være opmærksom på. Det er ikke sikkert virksomheden er færdig med at rejse kapital efter deres børsnotering, og her er en børs som Nasdaq et godt sted for selskabet fordi de relativt nemt og billigt kan rejse yderligere kapital løbende ved emissioner. 

Udover kapital så er det at blive børsnoteret også en brandingmæssig faktor. At have Nasdaq stemplet på sig, kan for nogle selskaber være en salgsfaktor, hvis de søger at vækste i udlandet eller handler med store virksomheder. En børsnotering kan samtidig også være med til at give virksomheden et stærkt indblik i virksomhedens muligheder og risici. Når man børsnoteres skal der nemlig udarbejdes et større materiale der belyser disse områder til nye potentielle investorer, men det tvinger samtidig også selskabet selv og dets rådgivere til at vurdere disse ting og kan gøre dem skarpere på deres egen forretning og arbejdsgange i virksomheden. 

Hvad er forskellen på First North og First North Premier Growth?

Måske har du lagt mærke til at der findes to forskellige First North børser, en Nasdaq First North Growth Market og en Nasdaq First North Premier Growth. First North Premier Growth er et step over First North, når det gælder krav, for eksempel skal virksomheder på Premier Growth bruge internationale regnskabspraksis, hvor selskaber på First North Growth blot skal følge de lokale regnskabspraksis. Derudover er der krav til markedsværdi, selskaber på Premier Growth, skal have en større markedsværdi for at kunne blive noteret her, markedsværdien er dog stadig kun på 10 EURm. Derudover er der krav til hvor mange aktier der skal være i omløb “free float”, på Premier Growth markedet skal 25% af aktierne være i “free float”, hvilket potentielt skaber større volumen og bedre likviditet og er et vigtigt skridt i at gå mod “Main Market”. 

Hvad er en Certified Advisor?

På Nasdaq First North Growth market og også Nasdaq First North Premier Growth Market er der krav til at alle virksomheder der børsnoteres skal have en Certified Advisor tilknyttet både i løbet af børsnoteringen men også efterfølgende. En Certified Advisor er en rådgiver som tilknyttes virksomhed, til at hjælpe virksomheden med at kommunikere ordentligt og korrekt til markedet og sørge for at virksomheden opretholder de compliance regler der er som børsnoteret virksomhed. 

En Certified Advisor er en rådgiver, som er godkendt af Nasdaq, til at påtage denne rolle. Det er ofte en finansiel rådgiver med erfaring indenfor Corporate Finance eller Investment Banking. 

Er First North et reguleret marked?

Helt juridisk beregnes Nasdaq First North for at være en Multilateral Trading Facility, som også forkortes et MTF marked. Nasdaq First North er juridisk derfor ikke et reguleret marked som vi kender det fra Nasdaq Copenhagen eller andre Nasdaq børser. At FIrst North ikke er et reguleret marked betyder ikke at der ikke er regler der skal opfyldes, for at stille markedet til rådighed, det er blot nogle andre og mindre strigente regler end et normalt reguleret marked. 

Hvordan finder man information om First North aktier?

Du kan finde information omkring Nasdaq First North aktier på forskellige måder. Ligesom man kender det fra store virksomheder som Vestas eller Genmab, så har virksomheder der er børsnoteret på Nasdaq First North også deres egen investor-side, hvor man kan se regnskaber, pressemeddelelser, præsentationer og meget andet. Derudover bliver First North aktier ikke på samme måde dækket af analytikere og det kan derfor være svært at finde information andre steder. Her på siden finder du analyser og gennemgange af nogle First North selskaber, som du kan bruge til bedre forståelse for forretningsmodeller, virksomheden, produktet og potentialet fremadrettet. 

Hvordan finder man analyser af First North aktier?

Som skrevet ovenover, så dækkes First North aktier ikke på samme måde af analytikere som større selskaber. Det gør det til en udfordring at finde analyser på selskaberne. I Sverige kan man finde flere analyser af de svenske First North aktier, end man kan i Danmark. Her på siden finder du analyser af nogle af disse First North aktier, enten i forbindelse med deres børsnotering, eller løbende vurdering af selskabets pris og vækst. Du kan bl.a. Finde analyser af selskaber som OrderYOYO, Donkey Republic og MapsPeople

Findes Nasdaq First North kun i Danmark?

Nasdaq First North findes ikke kun i Danmark, også i Sverige og Finland er der et First North marked. Sverige har i mange år været foran både Danmark og Finland når det kommer til First North aktier. I Sverige er mere end 350 virksomheder børsnoteret på Nasdaq First North eller Nasdaq First North Premier. I Danmark er kun lidt over 40 virksomheder børsnoteret på disse børser. I Finland er lidt over 30 selskaber børsnoteret på Nasdaq First North og Sverige løber derfor med pokalen som vinder i denne sammenligning. Sverige har i mange år også været bedre til at dække selskaberne med analyser, hvilket kan være med til at skabe et mere effektivt marked. 

Risici på Nasdaq First North

Som investor skal man som sagt være opmærksom på at Nasdaq First North for det første ikke er et reguleret marked med et MTF marked, som beskrevet lidt ovenover. Samtidig er det mindre selskaber hvor kravene er mindre. Derudover så oplever mange Nasdaq First North virksomheder at aktien handles og omsættes fint den første uge efter deres børsnotering, men efterfølgende falder handelsvolumen markant, hvilket som investor også er en risiko. For at gøre markedet mere attraktivt som investor, er det derfor en vigtig faktor at gøre handelsvolumen mere stabil og dermed gøre markedet mere effektivt sådan at gode nyheder også får en positiv effekt på aktien, og at aktien over tid handles til en fair værdisætning, fremfor meget svingende værdier. 

Har du spørgsmål til din aktieinvestering?

Udfyld kontaktformularen og vi vender tilbage hurtigst muligt.

Ring mig op

Andet

Handelsbetingelser

Cookies og Privatlivspolitik

Kontaktinformation

anders@andersegsvang.dk

+45 61 78 08 27