Min start på de finansielle markeder

Jeg har altid været draget af forretning og det at skabe noget selv. Jeg er i dag langsigtet investor, med en selvudviklet konkret strategi og værdisætningsmodel, som jeg har undervist til +500 investorer i Danmark og udviklet over en længere årrække. Jeg driver en analyse-service for mine abonnenter og har flere år i træk slået markedet. Men jeg vågnede ikke bare op en dag og var en god investor, hele min investeringsverden blev første gang åbnet for ca. 8 år siden tilbage i 2012. Den historie kan du få lige her. 

I 2012 gik jeg på Tornbjerg Gymnasium. En dag før en af vores matematiktimer startede sad jeg ved siden af en studiekammerat, som sad og så på Nordnet. Jeg blev hurtigt draget af hans skærm der viste nogle grafer og en masse grønne og røde tal og procenter. Vi faldt i snak om hvad han sad med, og han fortalte at det var en del af hans opsparing, som han havde investeret i nogle forskellige aktier. Nogle af investeringerne var gået godt, andre dårligt og alt i alt havde han tjent en 1.000 kr. på det siden han startede, hvilket var lidt over et år siden. Han kæmpede dog med at finde ud af hvad han skulle købe og hvorfor. Brøndby var en af de aktier han havde investeret i, da han var stor fodboldfan, det var dog ikke en investering han havde haft så stor succes med. 

Det synes jeg lynhurtigt var interessant. At man kunne investere i andre virksomheder og på den måde tjene penge. De 1.000 kr. Han havde formået at tjene synes jeg dog ikke lød så interessant, for det ville godt nok tage mange år før det var noget man kunne leve af, og det måtte derfor kunne gøres bedre! Derfra var mine øjne for alvor blevet åbnet for en ny verden. 

Jeg hørte ikke meget af den efterfølgende matematiktime, da det meste af timen gik med at google investering, aktier og “How to” videoer på youtube. Jeg stødte ret hurtigt på noget der hed “daytrading”, hvor mange videoer beskrev hvordan en person havde tjent $2.000 eller endda $10.000 ved at handle en aktie på kun én dag eller nogle timer. Det fangede straks min interesse endnu mere, for nu begyndte det jo rent faktisk at ligne noget man kunne leve af at gøre. Daytrading blev derfor det næste jeg fokuserede på at dykke ned i. 

Efter en del research faldt jeg over en amerikaner, der underviste i Daytrading. Jeg så en masse af hans gratis videoer, oprettede en konto hos en amerikanske børsmægler og indbetalte ca. 15.000 kr. På en konto, der skulle bruges til at daytrade olie, guld og amerikanske aktieindeks. Efter noget tid med handel på en demo-konto og en masse timer brugt på at se videoer om daytrading tænkte jeg at det var tid til selv for alvor at prøve det. Første handelsdag med mine egne penge tjente jeg $440 og jeg troede jeg kunne gå på vandet og min uddannelse var overstået. Næste dag tabte jeg ca. $360 på under en time og euforien lagde sig ret hurtigt. På tredje dag sad jeg og stirrede ind i skærmen uden at foretage en handel, da jeg var nervøs for igen at skulle tabe penge og dermed reelt være i minus på hele kontoen. Det var første gang jeg stiftede bekendtskab med børspsykologi og hvorfor ro i maven er en vigtig faktor i dette marked. 

Fra Teknisk Analyse til Price Action

Efter den lidt svingende start var det igen tilbage til videoerne. Noget måtte jeg jo gøre forkert. Jeg valgte derfor at det var tid, til at der skulle ske noget mere. Ved siden af gymnasiet var jeg på landsholdet i landevejscykling og havde købt en cykel billigt fra mit tidligere hold. Jeg solgte cyklen for ca. 30.000 kr. og brugte en stor del på undervisning. 

Jeg var dybt fascineret af markederne og brugte derfor ca. 6-8 timer om dagen det næste år på at se videoer, få live undervisning og se hvordan andre daytradere handlede. Jeg fandt ud af at, der hovedsageligt var to forskellige måder at analysere markederne på, som daytrader var teknisk analyse det mest brugte, hvor mange langsigtede investorer brugte fundamental analyse. Teknisk analyse var derfor det jeg fokuserede på, da jeg ville være en dygtig daytrader. I den opdagelse så jeg også, at min første fortjeneste på $440 nok var mere held end forstand, da jeg ikke rigtig havde haft en strategi at gå ud fra. 

Det næste år gik derfor med undervisning i daytrading, teknisk analyse og psykologi. Jeg afprøvede de lærte ting på en demokonto og fik løbende noteret mig en strategi, som jeg følte mig ret godt tilfreds med. Efter ca. Et år med undervisning og handel på en demo-konto der var gået rigtig fint, var det igen tid til at prøve det af med mine egne penge. Jeg havde stadig et + på kontoen, da jeg ikke havde handlet siden de 3 dage første dage, men nu var det tid igen. Første handelsdag med den nye strategi og BUM, endnu et tab på kontoen, så nu stod jeg faktisk i minus…

Jeg var ret frustreret, men gav ikke op og gik derfor tilbage til undervisningen og snakkede med min “mentor” omkring det, som beroligede mig med at det var meget normalt at man i starten ikke fik resultater fra dag 1, men at man blot skulle blive ved. Samtidig nævnte han også at daytrading med teknisk analyse handler om tal, og at man derfor ikke skulle ligge alt for meget i 4 handler.  

En fredag var der en gæsteunderviser på som hed John. Jeg havde ikke super høje forventninger, da John havde en helt anden tilgang til markedet og en helt anden strategi. Men undervisningen viste sig t være mega inspirerende. John startede med at fortælle om sin strategi som byggede på det man kalder price action. Han brugte nærmest ingen af de normale tekniske indikatorer, men fokuserede på at læse markeds-udsving og forstå psykologien bag dem. Da live-undervisningen var slut, havde John foretaget et par handler foran os og tjent over $2.000 samtidig med at han underviste og forklarede hvorfor han tog handlerne. Han viste også hvordan strategien havde klaret sig den seneste måned og det seneste år og det synes jeg var endnu mere interessant. John havde ramt plet i over 70% af de handler han havde foretaget og hans vindende handler var ca. 2-3 gange større end de tabende. Det var ret imponerende og samtidig forstod jeg det som John sagde og kunne sagtens se den psykologi han snakkede om. Price Action blev derfor det helt nye begreb for mig og John blev den nye underviser jeg fokuserede mere på. De næste par måneder gik med at studere Price Action i næsten alle vågne timer, nok også et par af timerne i skolen. Al den tid jeg brugte på det, gjorde at jeg forstod mere og mere ideen bag price action. 

Olie-markedet crasher 

De efterfølgende ca. 6 måneder så jeg en masse videoer med John og hans måde at handle på. Andre fandt også John interessant og derfor blev han fast gæsteunderviser hver fredag. Fredag var derfor nærmest hellig for mig de næste 6 måneder, da jeg ikke ville gå glip af den undervisning. Jeg begyndte at forstå hele metoden og kunne se meningen med den. Min strategi blev derfor ændret til at omhandle Price Action og alle unødvendige tekniske indikatorer blev skåret væk. 

Min selvtillid voksede også igen, da jeg nu rent faktisk forstod hvad det var jeg lavede. Jeg begyndte at forstå risikostyring, jeg begyndte at fokusere udelukkende på olie-markedet og lavede back.test af forskellige strategier, for at se hvad der havde fungeret bedst de seneste måneder og år. Price action metoden viste sig ret overlegen ift. Andre testede strategier og det gav endnu mere selvtillid. Min backtest viste at jeg faktisk kunne ramme nogle af de samme handler som John havde taget og statistikken var også meget positiv. Den voksende selvtillid gjorde også at jeg igen turde kaste mig ud i at handle med mine egne penge. Denne gang med lidt mere stabile resultater. Kontoen begyndte at vokse over 0-linjen igen og jeg var nu i plus igen. Jeg kæmpede dog stadig lidt med det mentale og ro i maven var svært at få. Hver gang jeg foretog en handel steg pulsen og det gjorde at jeg foretog nogle dårlige beslutninger og tog profit alt for hurtigt. Jeg begyndte derfor at studere børspsykologi og hvordan man bevarede roen ved at handle. Det hjalp til at pulsen ikke steg når jeg handlede, men helt ro i maven var stadig vanskeligt. 

Olie-markedet fik al min tid, da markedet havde store udsving hver dag, som jeg havde brug for, for at kunne handle. Udvsingende blev større og større, hvilket skabte flere og flere muligheder. Efter et par måneder med lidt mere stabile resultater, begyndte olie-markedet for alvor at falde. Overproduktion og en masse spekulation i kursfald gjorde at olie nu for alvor rykkede nedad. 

Olien blev også et “hot” emne på forskellige investor-fora og facebook grupper. Jeg begynder stille og roligt at deltage i nogle debatter, da jeg mener at kunne bidrage med lidt viden om oliens udsving, efter i flere år at have fulgt dette marked. Da olien for alvor crasher begynder det at gå ud over virksomheder i dette marked og også hele aktiemarkedet. Emnet bliver derfor mere og mere interessant for andre at følge. Da jeg nu på en måned har øget min konto med +50%, begynder jeg at poste nogle analyser hver uge af markedet. Price Action er igen mit foretrukne valg og analyserne bliver ret populære, da de rammer meget godt plet. De begynder derfor også at få mere og mere interesse og jeg begynder dermed også at poste en gang imellem når der opstår gode price action muligheder. I en længere periode rammer disse analyser godt og flere begynder at handle efter dem. Min konto vokser samtidig i takt med at analyserne rammer plet.

Helge Larsen fra Pro-Investor kontakter mig efter at have set nogle af analyserne og spørger om ikke jeg vil dele lidt ud på Pro-Investor. Det gør jeg gerne og analyserne bliver ret hurtigt også populære på Pro-Investor hvor specielt personer fra olie-landet Norge læser flittigt med. Dagbladet Børsen kontakter mig, da olie også for deres læsere er et interessant emne. Jeg vælger gerne at stille op til et interview omkring min måde at handle på og min start som daytrader samt dele lidt viden og en kort analyse om olieprisen med dem. Artiklen bliver den mest læste på Dagbladet Børsen den dag den udkommer og det giver også en tur i Go’ Morgen Danmark, hvilket var en rigtig sjov oplevelse. 

Fra olie-markedet til olie-aktier

Efter et par år år med en “rocky” start og et par år med stigende succes fortsætter olien med at være et interessant emne. Olieprisen fortsætter også sit fald og er på et år faldet fra en pris på $120 ned i en pris på ca. $45. Det gør også at mange olieselskaber må se deres aktie tage store fald. Men prisen begynder nu også at være så lav, at det på et tidspunkt må vende. 

Min interesse for virksomhederne indenfor denne branche begynder derfor at stige. Jeg begynder nu at undersøge virksomheder i USA og Norge, som er de to store olielande med mange olieselskaber. I min research finder jeg ud af at de fleste olieselskaber har set deres aktie falde med mellem 50% og 80% på et år, men ser man på de kvartalsregnskaber de lige har leveret så er der stor forskel på hvor ramt de egentligt er af situationen. Nogle af selskaberne, specielt drilling selskaber fra Norge har set hele deres forretning forsvinde under dem på kort tid. Det gør, at de leverer store tab i deres forretning og deres forventninger til fremtiden falder. Andre skiferolie producenter fra USA har stadig en fin forretning, selvom de selvfølgelig kan mærke at prisen på produktet falder. Jeg bliver derfor mere interesseret i de amerikanske virksomheder og finder her ud af at produktionsprisen for nogle selskaber er på over $70 og for andre er den under $30. Da olieprisen derfor ligger på en pris på $45 er der altså nogle af de amerikanske selskaber der ikke kan tjene penge på at producere olie hvor andre stadig har plads til kursfald. Dette er første gang en langsigtet investering begynder at virke interessant for mig, da olieprisen ikke for evigt kan blive ved med at falde og i kriser er der jo altid både vindere og tabere, så vinderne kan måske blive en god investering? Hvis vinderne kan spottes. Dette er samtidig første gang jeg benytter mig af Fundamental Analyse i mine belsutninger. 

ONEOK ramt af “oliefeberen”

I min jagt på vinderne i denne krise begynder jeg at undersøge break-even priser, forretningsmodeller og historisk udbytte. Jeg opdager ret hurtigt, at vinderne nok skal findes blandt de største selskaber med den laveste break-even pris, da de vil kunne samle stumperne op af de store tabere, eller længst bevare en bæredygtig forretning. Chevron, ConocoPhilips og Exxon er her tre af de største selskaber med lave break-even priser under $35. Chevron’s aktie er i perioden faldet med ca. 40% og ConocoPhilips aktier er også faldet med over 40%, hvor Exxon’s aktie kun er faldet med ca. 20%. Chevron og ConocoPhilips bliver derfor mit foretrukne valg af de tre. 

En anden aktie jeg begynder at interessere mig for er en virksomhed der hedder ONEOK. Aktien har tabt ca. 50% af sin værdi på ret kort tid, men jeg er en lille smule forvirret da selskabet ikke umiddelbart virker til at være et olieselskab. Jeg begynder derfor at dykke mere ned i deres forretning og finder ud af, at det faktisk er et naturgasselskab, som nok er ramt af en “olie-feber” som er gået ud over mange energiselskaber. En større research går derfor i gang. Her finder jeg ud af at, ONEOK lever at at fragte og opbevare naturgas for andre selskaber og de dermed ikke rigtig er berørt af olieprisen. ONEOK har samtidig en stor del af det marked de befinder sig i, så derfor fastsætter de faktisk prisen på deres service selv. Denne pris er totalt uafhængig af olieprisen og det er en service deres kunder ikke rigtig kan undvære, da der ikke er et alternativ i mange af deres områder. ONEOK virker for mig derfor som en super interessant langsigtet investering, men da jeg ikke ved hvornår olieprisen vil stoppe med for alvor at falde vælger jeg at investere et mindre beløb til en start. 

Året hedder nu 2016 og jeg bliver ved med at følge olieprisen tæt og da den igen begynder at dykke under først $45, så $40 og så $35 bliver en reel bund tætter og tættere. Mit første udgangspunkt er at bunden må være omkring de $35, men prisen falder hurtigt under dette niveau. Men da prisen rammer $30 begynder de første store tegn på en vending at komme. ONEOK har nu tabt ca. 70% af deres værdi og jeg begynder at følge denne aktie meget tæt ift. Price action. Et rigtig godt “setup” opstår omkring kurs $22 og her vælger jeg derfor for alvor at investere i selskabet. Ved denne kurs vil jeg få et udbytte per år. På ca. 11%, hvilket i sig selv vil være godt og en kursstigning er dermed kun en bonus. Timingen viser sig at være rigtig god og aktien begynder stige og stige. I 2017 hedder kursen $57, hvilket betyder at mit afkast ryger over 100% + et udbytte på 11% på et år. Nu var mine øjne for aktier og investering også åbnet og Fundamental Analyse virkede pludselig også meget brugbar når det var virksomheder som var i fokus og ikke prisen på råvare. 

Efter ca. 1,5 år vælger jeg at sælge ud af min position, da aktien igen har rettet sig markant og nu virker til at være mere fornuftigt prissat. Mit samlede afkast ender på lidt over 125% og med én handel har jeg skabt et højere afkast end med daytrading i den periode, hvilket gør at mit fokus skifter fra kun daytrading til også at inkludere længerevarende investeringer. ONEOK bliver min reelle start på investeringer i stedet for Daytrading og her fra ændrer mit fokus sig ret markant. ONEOK er den af de udvalgte olie og energiselskaber, som klarer sig bedst, da deres forretning er mere stabil end de andre og deres regnskaber overrasker dermed markedet positivt, hvilket gør at investorerne finder aktien mere interessant. 

Fra daytrader til swingtrader til investor

Når min interesse først er fanget begynder min indsats på området hurtigt at stige. Fra 2016 til 2017 fortsætter jeg med daytrading, men skruer som tiden går mere ned for denne del, da jeg begynder at regne på om det reelt kan betale sig at foretage så høje risici hver dag i takt med at min konto vokser, I samme periode investerer jeg også i nogle forskellige selskaber, nogle går godt og andre dårligt. Igen mangler jeg lidt en reel strategi til at spotte de gode langsigtede muligheder. Min price action strategi viser sig god på længere sigt også når først de rette muligheder bliver spottet, men at spotte dem viser sig at være svært. 

Jeg foretager i 2016 og 2017 nogle godekortsigtede og lansigtede handler baseret på min Price Action tilgang, som jeg igen fortæller lidt om i Børsen, men det bliver sværerer og sværerer at generere ideer til at spotte de gode handler, hvilket begynder at gå mig på. Som Daytrader fokuserer jeg kun på få markeder ad gangen, men på de langsigtede handler virker denne tilgang ikke og her skal man have følehornene ude mange steder på én gang. Det gør også at jeg beygnder at blive utålmodig og tager for mange forhastede beslutninger på mavefornemmelser og følelser i stedet for benhårde analyser. Her skal jeg til at ændre mit kortsigtede Daytrader mindset til at være mere tålmodigt, det er ikke helt nemt. Det koster mig en del lærepenge på både alt for tidlig profittagning og dårlige handler der ender i tab. Jeg begynder derfor allerede i 2016 at læse flere bøger om investering og fundamental analyse for at fortsætte min uddannelse og finde en løsning på problemet. Jeg får en større og større forståelse af fundamental analyse og finder ud af at fundamental analyse, kan være en god måde at spotte de rette selskaber på, hvor min price action viden efterfølgende kan bruges til at time investeringen. Som Daytrader er jeg slet ikke interesseret i fundamentale forhold, da mine handler varer i så kort tid, at det ikke virker brugbart. Mit nye fokus på en mere langsigtet tilgang gør dog at Fundamental Analyse får en større og større plads i min strategi. Men at finde den næste ONEOK er ikke nemt, når der er over 3.500 amerikanske aktier at undersøge og flere hundrede danske aktier, derfor misser jeg en del gode handler, som efterfølgende virker åbenlyse. Det kan være ret svært som trader, at se alle de gode handler forsvinde ud af hænderne på en, fordi man ikke spottede dem i tide. Jeg begynder dermed at fokusere endnu mere på at få spottet de rette handler i tide og mindre på at time mit entry korrekt. Det gør også at mit fokus i slut 2017 begynder at blive mere på det langsigtede aspekt, da jeg finder det mere og mere interessant. Selvom jeg har læst en del om Fundamental Analyse og øvet mig på forskellige cases misser jeg stadig alt for mange gode muligheder. 

I 2018 lukker jeg min daytrader-konto ned og livet som daytrader er nu for alvor slut efter lange overvejelser. Jeg holder dog fast i Price Action strategien, som jeg stadig bruger til at time mine entries i mine mere langsigtede handler. I takt med at jeg har læst ca. 30 bøger om investering og fundamental analyse, begynder min fokus dog at gå fra 100% price action til 80% fundamental og 20% price action. ONEOK investeringen har jeg hele tiden i baghovedet, da timing og forretningsmodel sad lige i øjet, og det bliver ved med at være den bedste handle jeg har foretaget i mange år. 

GAARP-tilgangen bliver en øjenåbner

I 2018 læser jeg “biblen” indenfor value-investering som er “The Intelligent Investor” af Benjamin Graham. Det vækker min interesse for hele value-tilgangen. Derfor begynder jeg at studere value-investorer som Warren Buffett, Charlie Munger og Peter Lynch. Jeg finder dog hurtigt ud af, at selvom de alle sammen er kendt for at være dygtige value-investorer så har de også noget andet tilfælles. De går alle sammen op i at købe stærke selskaber, der vækster, men hvor værdien af virksomheden ikke indregner den vækst der kan være i fremtiden. Denne tilgang kaldes GAARP, som står for Growth At A Reasonable Price. Jeg læser en masse af Warren Buffett’s “Letter to shareholders” og ser hvordan hans strategi over årene har udviklet sig. Førhen var han 100% value-investor, men i dag er han mere interesseret i at finde stabilt overskudsgivende selskaber i vækst undervurderet af markedet. 

Ligesom Price Action var en klar øjenåbner som daytrader og teknisk analytiker er GAARP en klar øjenåbner for mig indenfor Fundamental analyse og langsigtede investeringer. Tilgangen giver 100% mening for mig og derfor bliver mit næste fokus GAARP. ONEOK investeringen virker til at passe perfekt ind i GAARP metoden. GAARP har dog mange facetter og er ikke så kendt et begreb, derfor er der heller ikke mange bøger som nævner dette begreb. Mange dygtige langsigtede investorer har dog gjort brug af denne tilgang, at studere de bedste langsigtede investorer og finde ud af hvordan de har gjort bruger jeg derfor meget tid på. 

Som cykelrytter havde jeg stor succes med metoden modelling, når jeg gerne ville være god til en disciplin. Denne metode går ud på, at hvis man ønsker at opnå de resultater, som en anden har opnået, skal man modellerer nøjagtigt hvad den person har gjort. Det er dog lidt svært at modellere en investeringsstrategi 100%, da der ikke er mange af de dygtige GAARP investorer, som deler 100% ud af den. Jeg vælger derfor at fokusere på 5-6 dygtige GAARP investorer, og se hvad de har tilfælles, for at skabe en strategi og metode baseret på denne tilgang. 

GAARP bliver mit foretrukne våben til at spotte gode virksomheder at investere i på det rette tidspunkt. Price Action fylder derfor nu kun den absolut sidste timing og svarer derfor til kun ca. 10% af min strategi. Efter at have brugt GAARP-tilgangen i noget tid synes jeg dog der mangler noget, før den 100% passer til mig som investor. Jeg finder den svær at anvende på mange virksomheder, da den kræver en del research for at være brugbar og det tager hurtigt mange timer at analysere blot en enkelt virksomhed. Jeg har med denne metode kunne skære flere tusinde aktier fra, der ikke skal analyseres, men der er stadig mange aktier på min “watchliste”. Jeg sætter mig derfor for, at det må kunne optimeres, så har jeg et værktøj og en tilgang der kan spotte den næste ONEOK aktie gang på gang, uden at al min tid skal gå på blot at finde nogle mulige kandidater.  

Min egen model, strategi og metode udvikles

I 2017 er jeg samtidig startet på universitetet. Emnet investering fanger mig ikke rigtigt på universitetet, da alt fokuserer på den akademiske tilgang, hvor det er umuligt at slå markedet, da markedet er effektivt. Jeg har dog set det godt kan lade sig gøre, og har læst over 40 bøger om andre, som har gjort det i en lang periode. Finansieringsemnet fanger mig dog ret godt, da jeg her får koblet den del på jeg har manglet i årene, nemlig den mere matematiske tilgang til investering og værdisætning. Jeg lærer at bruge nogle mere konkrete formler og bliver bedre til at bruge Excel. Samtidig forstår jeg, som nok en af de eneste på studiet, teorien bag ved disse formler, da jeg som 1 ud af blot 2 det år får 12 i Finansiering.  

Den matematiske del og min forståelse for formlerne gør at jeg nu begynder at udvikle mit eget screeningsværktøj i excel og min egen værdisætningsformel. Udarbejdelsen af værktøjet gør også at jeg bliver tvunget til at være endnu mere konkret i min strategi og sætte nogle helt konkrete regler og kriterier op. Mit fokus bliver derfor indsnævret til kun at benytte de nøgletal og metoder der har været mest gavnlige for mig, jeg fokuserer på de bedste handler jeg har taget og ser på hvad virksomhederne har haft tilfælles. Samtidig undersøger jeg Warren Buffett’s mest succesfulde handler og ser på hvad fællestræk der her kan findes og defineres i en formel. Udarbejdelsen tager ca. 6 måneder, men efter 6 måneder har jeg nu lavet mit helt eget screeningsværktøj, der gør det super nemt at spotte de gode aktier på det rette tidspunkt. Jeg har samtidig fået udarbejdet en helt konkret formel, som kan sættes op i Excel og gør mit værdisætningsarbejde meget hurtigere end før. 

Udviklingen af værktøjer stopper ikke ved det første udkast. Værktøjerne er løbende blevet opdateret og forbedret og der er løbende kommet flere tilføjelser til. Jeg bruger den dag i dag stadig de samme værktøjer, som blot er blevet bedre siden da.  

Genmab taber 50% af sin værdi

Tilbage i 2016 købte jeg også mine første Genmab aktier, da Genmab viste en solid forretningsmodel ligesom ONEOK. Forretningsmæssigt kan de to selskaber slet ikke sammenlignes, men fundamentalt er der alligevel nogle ligheder der gør at jeg tør hoppe ind i Genmab.I 2017 begynder aktien at falde pga. et negativt nyhedsflow. Det gør at aktien går fra en top i 2017 på omkring 1.500 DKK til en bund i 2018 på ca. 800 DKK. Fra at have et afkast på næsten +100% på denne investering, er jeg nu tæt på at være i +0%. 

Jeg begynder at spekulere i om, der er noget jeg har overset, men bestemmer mig for i stedet for at træffe beslutninger med følelser og tanker, som jeg tidligere ikke har haft stor succes med, at køre Genmab en tur igennem min selvudviklede model. Jeg forstår nemlig ikke helt hvorfor markedet pludselig er så negativ på aktien. Modellen viser at markedet undervurderer Genmab markant da aktien handler til en kurs på ca. 900 DKK. Selvom Genmab på dette tidspunkt allerede er den største aktie i min portefølje, vælger jeg derfor at investere endnu mere i selskabet, da alt i modellen siger KØB og formlerne fortæller at den nuværende værdisætning er alt for lav. Jeg køber denne gang aktier i Genmab af to omgange, først en større portion i kurs 799 DKK og en uges tid senere et par mere i kurs 900 DKK, da aktien nu begynder at vise tegn til vending og modellen siger KØB. 

Det viser sig endnu en gang at modellen har fat i den lange ende og kombineret med price action giver det en super god timing, da aktien endte med at bunde ud i kurs 786 DKK, ikke langt fra mit køb på 799 DKK. 

Aktien har jeg stadig den dag i dag i min portefølje og i maj måned 2020 passerede aktien første gang kurs 2.000 DKK, hvilket nu gør at Genmab er den bedste investering for mig og ONEOK den andenbedste. Genmab investeringen bliver endnu et “trofæ” på min investorhylde og igen kan jeg se lighederne mellem ONEOK og Genmab, som er de to bedste investeringer jeg har foretaget. Det gør, at min strategi endnu en gang bliver finpudset og lighederne bliver defineret, samtidig med at mine nyudviklede model viser sig brugbar i at få alle følelser og tanker ud af mine investeringer, og jeg nu kun foretager beslutninger ud fra beregninger og en helt konkret model.  

COVID-19 rammer markedet

I starten af 2020 rammer COVID-19 de globale aktiemarkeder. Da virussen spreder sig og markedet begynder at dykke er jeg ca. 80% investeret i markedet og har 20% kontant. COVID-19 får de globale aktiemarkeder til alle sammen at dykke og i marts måned er min portefølje i -24% for året og 2020 skal derfor være året hvor den samlede strategi skal klare et marked i problemer, ikke kun specifikke selskaber i problemer men et bredt marked hvor alt ser rødt ud. Jeg har fra min tid som investor imens olieprisen crashede lært at holde hovedet koldt når tingene brager ned med lynets hast og selvom min tid som daytrader var med op og nedture, så har jeg også lært mange ting om markedspsykologi fra dengang. 

I marts måned er mange aktier faldet så meget, at mine screeningsværktøjer og selvudviklede værktøjer alle står og blinker grønt, da der opstår en masse gode muligheder i Danmark og i udlandet. Jeg tager samtidig en masse af de nuværende investeringer gennem min model, for at se hvad modellen siger om min nuværende portefølje. 

Modellen viser, at nogle af aktierne som Genmab bør blive i porteføljen, mens andre bør sælges fra til fordel for de nyopståede muligheder. Jeg omrokerer derfor porteføljen og sælger ud af nogle aktier jeg både tager et tab på og andre, som jeg får en fortjeneste på, som dog er noget mindre end den var et par måneder før. Jeg bruger samtidig modellen til at udvælge de 2 bedste selskaber i Danmark samt ca. 5 selskaber fra USA at investere i. I løbet af 2-3 måneder omrokerer jeg min portefølje og investere mere i markedet, i en periode hvor økonomer spår en ny finanskrise og der er ekstrem usikkerhed på markedet. 

I marts måned da alt så mest sort ud investerede jeg i flest selskaber i 2020, da min erfaring fra andre lignende situationer fortalte at, det er når alt ser mest sort ud og medierne fyldes med nyheder om aktiecrash, finanskrise advarsler osv. at vendingen er nær. Samtidig var det, det tidspunkt hvor min model viste flest gode muligheder og fortalte at markedet generelt var ved at være undervurderet. 

En af de aktier, som modellen fremhæver er det amerikansk noterede selskab EBIX, der opererer i Indien. I februar måned, før COVID-19 kostede en aktie i selskabet $39, men på blot et par måneder er kursen faldet til $16, hvilket betyder selskabet har tabt 60% af deres værdi på et par måneder. Jeg begynder at analyserer selskabet dybere og kan ikke helt forstå hvorfor at EBIX er hårdere ramt end resten af markedet, da deres forretningsmodel ikke virker til at være mere følsom overfor COVID-19. Da kursen først rammer $15.85 vælger jeg at købe den første position i selskabet. EBIX består mange af de samme kriterier som Genmab og ONEOK gjorde og modellen siger køb. Jeg virker dog denne gang til at være lidt for tidligt på den, men holder fast i positionen, da prisen stadig i dette niveau virker alt for lav. En uge efter mit køb i kurs $15.85 rammer kursen $10. Vi ligger nu i et niveau, der er helt uhørt og det er samtidig et område der ville være guld i mine Daytrading dage. Jeg vælger derfor af to omgange at købe endnu flere aktier, først i kurs $11.2 og lidt senere i kurs $9.28. 

Den beslutning viser sig helt rigtig. EBIX er nu faldet så meget i værdi, at de har tabt over 75% på et par måneder. Dagen efter mit køb, kommer den store vending. Aktien stiger næste dag 60% og fortsætter den næste uges tid op til kurs $18. Jeg vælger her at sælge lidt af min position, da aktien nu er vokset 100% på en uge, men allerede da aktien falder til kurs $16 køber jeg det meste tilbage igen. Virksomheden leverer regnskab i maj måned og overskuddet vokser på trods af COVID-19. Aktien fortsætter med at stige og i juni rammer kursen $30. Her begynder Price Action at vise tegn på en top og jeg sælger derfor lidt over halvdelen af min samlede position i kurs $30.7. Strategien viser sig igen som en god blanding af fundamentale forhold og price action. Aktien topper i kurs $31.7, samme dag jeg vælger at sælge over halvdelen af min position og 3 dage efter er kursen faldet til $23.

I August måned 2020 var mit afkast +26% for året, hvor mit benchmark indeks S&P500 kun var i +4.4%. Selvom året i marts måned så sort ud, skulle vi altså blot ca. 6 måneder længere frem før det igen så meget grønt ud. Havde jeg ikke haft en helt konkret strategi og model at følge, ville jeg formentligt i marts måned have været for nervøs til at investere mere i markedet, men modellen gjorde at jeg uden problemer kunne gøre det med helt ro i maven og investere i selskaber som EBIX og andre, som også overperformede markedet i perioden.

Strategien har nu fungeret upåklageligt i flere år og er blevet finpudset så meget, at den kan defineres, så andre også kan få gavn af den. Den har bevist at den kan brugs både når markedet stiger og når hele markedet falder. Jeg har samtidig opnået at kunne investere i aktier med 100% ro i maven og modellen har vist at den gang på gang kan spotte gode aktier, på gode tidspunkter. Strategien er derfor nu blevet defineret og kogt ned til et undervisningsforløb, så andre investorer der kæmper med at spotte de gode aktier på de rette tidspunkter, kan få gavn af den. Det har over 100 investorer allerede valgt at benytte sig af.  

+10 års erfaring og rejse fra Daytrader til langsigtet investor

Dette var “kort” fortalt min rejse fra Daytrader til langsigtet investor. Det tog mig ca. 8 år at komme til hvor jeg er i dag. Jeg har undervejs foretaget mange dårlige belsutninger og tabt en del penge på dem, men det er alt sammen også grunden til at jeg er hvor jeg er i dag. Selvom jeg i dag ikke er Daytrader, så ville jeg bestemt ikke bytte min Daytrading tid ud med noget andet. Jeg lærte ekstremt meget i denne periode og den dag i dag bruger jeg stadig en del af den viden samt den Price Action strategi jeg havde dengang. Jeg har samtidig også lært med mig selv, at ro i maven er vigtigt og ro i maven fik jeg aldrig helt som Daytrader, derfor var det godt jeg skiftede spor. 

I dag har jeg ro i maven når jeg investerer fordi jeg 100% forstår hvad jeg laver og hvorfor det virker og samtidig investerer jeg ikke efter mavefornemmelser, følelser eller mit bedste gæt. Jeg investerer 100% efter en helt konkret strategi, med værktøjer udviklet specifikt til dens formål. 

I starten brugte jeg 100% af min tid på at time olie-markedet så præcist som muligt, men som tiden er gået har jeg lært af mine fejl. I dag bruger jeg 95% af tiden på at udvælge den rette virksomhed at investere i og 5% af tiden på timing. Jeg har udviklet værktøjer der hjælper mig til at udvælge og til at time og derfor skal jeg kun bruge de sidste 5% af tiden på den sidste timing. Som langsigtet har jeg også lært at den sidste timing ikke er så vigtig. Om man køber en aktie, man vil holde i 10 år til en pris på 100 eller 105 gør på den lange bane ikke den helt store forskel. Hvis jeg om 10 år sælger den aktie til kurs 400, så vil mit samlede afkast være enten 300% eller 280%. Selvom det er en samlet forskel på 20%l, så er det ikke den afgørende forskel. Det afgørende er at kunne spotte den virksomhed, der vil vækste aktiekursen med 300% på 10 år vs. den virksomhed der kun vækster med 50% på 10 år. Derfor fokuserer jeg og mine værktøjer i dag meget mere på investering i den rette virksomhed, fremfor præcis timing. 

Kunne du tænke dig at lære denne strategi og få gavn af mine mere end +10 års erfaring? Så kan du få hjælp til dette på forskellige måder, alt fra gratis, til betalt. Gå til denne side og bliv klogere.