Finansielle nøgletal kan være svære at forstå som ny investor. Mange finansielle nøgletal har flere forskellige navne og synonymer. Derfor har jeg her samlet en lille ordbog med forklaring til de finansielle nøgletal jeg selv benytter mig mest af. Ordbogen vil løbende blive opdateret med forklaringer og nye finansielle nøgletal. Har du forslag til begreber eller nøgletal, så er du altid velkommen til at skrive til mig, så skal jeg prøve at give min forklaring i denne finansielle nøgletals ordbog.
EPS:
EPS betyder Earnings per share og kan findes i de fleste regnskaber. Ofte står det under virksomheden 5-års oversigt i regnskabet. EPS, kan have mange forskellige synonymer. De kan bl.a. være:
- Earnings per share
- Indtjening per aktie
- Resultat per aktie
Hvis der angives to forskellige EPS, en basic og en diluted, så vælger vi altid den der hedder Diluted Earnings per share, fordi at det er det mest retvisende tal, der tager højde for at selskabet i løbet af året stifter nye aktier, betaler ledelse og medarbejder løn i aktier, optioner eller lignende.
Bliver der ikke angivet Earnings per share, så er det dog nemt for os at regne ud. EPS kan beregnes ved at at sige:
Resultat efter skat / Antal aktier = EPS
Virksomhedens Indtjening/overskud
Indtjening er virksomhedens overskud efter alle omkostninger og findes i både 5-års oversigten og i indkomstopgørelsen i regnskabet. Vi bruger altid Resultat efter skat, da det er den reelle indtjening for virksomheden. Virksomheden kan ikke undgå at betale skat og dermed er skat også en “udgift” for virksomheden.
EBITDA:
EBITDA står Earnings before interest, taxes, depriciation and amortization. Det betyder på dansk resultat før renter, skat, nedskrivninger og afskrivninger. Det bliver ofte også kaldt driftsindtjeningen eller resultat fra primær drift. Tallet kan findes i både 5-års oversigten og i virksomhedens indkomstopgørelse.
Dette tal kan bruges til at se hvordan selve driften i virksomheden udvikler sig år for år, det vigtigste her er, at nedskrivninger og afskrivninger ikke er en kontant udgift for virksomheden. Det er en regnskabspraksis, der bliver trukket fra i årets resultat, men det er i sig selv ikke en kontant udbetaling virksomheden har lavet.
Nedskrivninger og afskrivninger er for eksempel hvis en virksomhed køber en maskine til 10.000.000 kr. Virksomheden vælger så at nedskrive værdien af maskinen over 5 år, fordi at maskinen forventes at skulle udskiftes efter 5 års brug. Det betyder at virksomheden nedskriver maskinen med 2.000.000 kr. per år. De 2.000.000 kr. bliver så trukket fra i årets resultat, men det er jo som sagt ikke en direkte udgift for virksomheden, det er blot nedskrivning af en værdi.
Balance
Egenkapital:
Egenkapital findes i virksomhedens 5-års oversigt eller i balancen i regnskabet. Egenkapital kan også gå under navne som:
- Equity
- Shareholder’s Equity
Egenkapital viser hvor meget kapital medejere og investorer har skudt i selskabet og hvor en del af selskabets overskud der løbende er re-investeret i selskabet. Hvis egenkapitalen er stigende år for år, kan det typisk skyldes to ting. Aktieemissioner/salg af aktier, der giver selskabet mere egenkapital. Den anden mulighed er at en del af virksomhedens overskud bliver beholdt i selskabet, til vækst, køb af maskiner og investeringer.
Forpligtelser:
Forpligtelser er også en del af balancen eller 5-års oversigten og går også under navnet liabilities. Forpligtelser er en måde at opgøre hvor mange penge selskabet skylder væk til andre.
Forpligtelser kan dække poster som gæld til realkreditinstitutter, banker, skat osv. Det kalder man ofte for rentebærende gæld, eller NIBD (Net interest bearing debt).
Forpligtelser kan også dække poster som forudbetalinger fra kunder, hvilket betyder virksomheden har forpligtelse til at levere et produkt eller en service. Det kan også være forpligtelser over for medarbejdere, der har ydet et arbejde men som ikke har fået løn for det arbejde endnu. Disse forpligtelser er ikke rentebærende, men det er stadig forpligtelse virksomheden ikke kan løbe fra.
Aktiver:
Aktiver kaldes også for assets. Dette tal findes også i balance eller i 5-års oversigten. Aktiver kan være materielle aktiver som bygninger, maskiner, grunde også andre fysiske aktiver virksomheden bruger i deres drift.
Aktiver kan også dække de mere immaterielle aktiver såsom software, patenter, goodwill og andre ting. Det er stadig et aktiv virksomheden bruger i deres drift, eller som har en værdi for selskabet. Det er dog ikke en fysisk ting og kan derfor nogle gange være svært at sætte en konkret værdi på.
Soliditetsgrad:
Soliditetsgrad er et nøgletal man bruger til at vurdere hvor stor en del af virksomhedens samlede aktiver, der er finansieret af egenkapital. Man kalder derfor også soliditetsgrad for equity ratio eller lign.
Et eksempel kunne være, at en virksomhed køber en bygning til 10.000.000 kr. og bruger 2.000.000 kr. af deres kontante midler i selskabet, som er skudt ind af investorer (egenkapital) de resterende 8.000.000 kr. låner de i banken. Dermed laver den en investering med brug af 20% egenkapital og 80% gæld. Det vil betyde en soliditetsgrad ved dette eksempel på 20%.
Hvis en virksomhed har en samlet egenkapital på 10.000.000 kr. men aktiver for 20.000.000 kr. så har de en soliditetsgrad på 50%, og det viser os derfor at virksomheden har brugt 50% fremmed kapital på at finansiere deres investeringer.
Soliditetsgraden kan også måles virksomhedens følsomhed overfor værdireguleringer eller andet. For eksempel i ovenstående eksempel, hvis ejendommens værdi falder til 8.000.000 kr. så har de nu tabt deres egenkapital og har en soliditetsgrad på 0%, derfor er det faktisk banken der “ejer” ejendommen.
Andre nøgletal
Marginer:
Marginer bruges til at se hvor stor en del af omsætningen der for eksempel ender som overskud. Det kan være profit-margin som beregnes ved at sige:
Resultat efter skat / Omsætning = Profit-margin
Eller det kan være EBITDA-margin:
EBITDA / Omsætning
Aktiekurs:
Virksomhedens aktiekurs kan findes ved at søge på en platform, efter virksomhedens TICKER eller navn, for eksempel på Nordnet. Du kan også finde aktiekurser på Google ved at søge efter for eksempel “Novo Nordisk aktie”.
Virksomheden viser typisk også aktiekurs ved slutningen af året i deres regnskab. Det vises nogle gange i 5-års oversigten og andre gange i afsnittet omkring aktie, eller kapitalstrukturen.
P/E-værdi:
P/E er det vigtigste nøgletal i min strategi. P/E udregnes ved:
Aktiekurs / EPS = P/E
P/E-værdien bliver nogle gange som en service vist i virksomhedens 5-års oversigt, men ofte skal vi selv beregne den. Virksomhedens nuværende P/E kan findes på mange forskellige hjemmesider, men den historiske skal vi selv beregne. Det er dog ret nemt, som du kan se på ovenstående formel.
Virksomhedens Forrentningsevne:
Virksomhedens forretningsevne er også en vigtig faktor når vi analyserer virksomhedens evne til at skabe afkast. Forrentningsevnen kan beregnes på mange måder ift. hvad vi ønsker at regne på.
ROE betyder return on equity, eller på dansk forrentning af egenkapital. Som navnet siger er det altså et nøgletal der viser virksomhedens evne til at forrente egenkapitalen. Man beregner dette:
Resultat efter skat / Egenkapital = ROE
ROA betyder return on assets, eller på dansk forrentning af aktiver. Her beregner man altså virksomhedens evne til at forrente alle aktiver. Som vi tidligere har nævnt kan aktiver være finansieret af egenkapital og fremmedkapital. Forskellen på Aktiver og Egenkapital er dermed alle de forpligtelser virksomheden har. Dermed kan man sige at forskellen på ROE og ROA er gæld, men som vi også har været inde på er al “gæld” ikke nødvendigvis rentebærende. ROA beregnes:
Resultat efter skat / Aktiver = ROA
ROIC betyder return on invested capital, eller på dansk forrentning af den investerede kapital. Her tager man højde for at ikke al kapital er investeret. Nogle står som kontanter, andre står som anden form for passiv beholdning. Nøgletallet er derfor noget sværere at beregne og derfor bruger jeg det personligt ikke så tit selv, da ROE og ROA kan vise en hel del. Man beregner ROIC ved:
Resultat efter skat / Investeret kapital = ROIC
Den investerede kapital er ikke altid let tilgængelig i et regnskab, og derfor kræver det ekstra arbejde at definere hvad der er investeret og hvad der er passivt.