Hvorfor er gæld en risiko faktor
Gæld er en stor risikofaktor for en virksomhed, specielt når virksomhedens vækstrater begynder at falde, eller hvis man ryger ind i en finanskrise eller recession. Når banken låner penge til en virksomhed, begynder de først rigtigt at rykke for tilbagebetaling hvis banken selv begynder at mangle penge. Det sker altid i de dårlige perioder, og det er her virksomheden har mest brug for at få refinansieret sin gæld. Derfor er en tung gældsbyrde på en virksomhed en større risikofaktor end volatilitet på aktiemarkedet.
Vil du gerne mindske din porteføljes samlede risiko så sørg bl.a. for at se på virksomhedernes balance, hvordan ser deres kapitalstruktur ud? Vil de få problemer med at betale deres kortsigtede gæld, eller har de måske en tung langsigtet gældsbryde der i fremtiden kan blive et problem?
Men gæld behøver ikke altid at være et problem. Nogle virksomheder kan sagtens klare en gæld på flere milliarder, hvis blot de tjener milliarder også, så de lynhurtigt kan betale gælden tilbage, hvis det er nødvendigt. Apple har for eksempel en gældsbyrde på lige omkring $100 milliarder, hvilket får dem ind på en flot 7. plads over amerikanske virksomheder med størst gæld. $100 milliarder virker som rigtig mange penge, men da selskabet sidste år tjente $59 milliarder kunne de altså på 2 år betale hele deres gæld tilbage. Samtidig har selskabet $95 milliarder i kontanter på kontoen, så $100 milliarder i gæld er pludseligt ikke det store problem.
Ser vi på en virksomhed som Ford i stedet, der har en gæld på $159 milliarder, og som sidste år tjente $3.68, så ville det altså tage dem over 43 år at tilbage betale hele deres gæld, hvis de brugte alt overskuddet hvert år på at tilbagebetale gæld, hvilket man som investor ikke rigtigt ville få det store ud af, da de ville miste penge, som ellers skulle bruges til at vækste virksomheden. Virksomheden kunne dog også tage de $38 milliarder de har i kontanter og tilbagebetale gælden, så ville det ”kun” tage dem 32 år at tilbage betale al deres gæld.
Hvis en virksomhed går konkurs, har de selvfølgelig aktiver som kan sælges, og som investorerne vil få del i, meeeeen som investor er man altså bagerst i køen. Først skal al gælden betales, før investorerne kan få en del i aktiverne. Så hvis Ford i morgen gik konkurs og de solgte deres aktiver. Lad os sige de kunne få 70% af den værdi de er noteret for, så ville det være $183 milliarder. Men virksomheden har totale forpligtelser for $226, som de første skulle betale dvs. at der er $0 tilbage til investorerne. Det er her jeg ville mene at risikoen ligger gemt, for et selskab.
Men hvad så med volatilitet?
Hvis du havde investeret i en virksomhed med høj gæld i 2007 lige før finanskrisen, så er der stor sandsynlighed for at virksomheden ville få meget svært ved at betale deres gæld i denne periode hvor indtægterne falder. Derfor kan virksomheden optage ny gæld, til at tilbagebetale den gamle gæld, som er en ond spiral. Virksomheden kan også vælge at udbyde flere aktier, som ville udvande dig som investor, og også være en dårlig løsning for investorer.
Hvis du havde investeret i en solid virksomhed, der ikke havde nogen gæld, så ville deres aktiekurs måske falde i perioden, fordi mange ville sælger ud, pga. generel panik men har det nogen effekt på selve virksomheden? Ikke nødvendigvis. En virksomhed som Coca-Cola øgede for eksempel indtjeningen under finanskrisen, og det berørte derfor ikke deres forretning markant. En virksomhed som Procter & Gamble så også vækst under finanskrisen, så selvom aktiekursen faldt, så havde det altså ikke noget med forretningen at gøre, kun investorernes følelser.
Volatilitet kan derfor være med til at øge risikoen for selskaber med høj gæld, men ikke for selskaber med lav gæld og stabil indtjening, her skaber det blot muligheder for investeringer til en lavere kurs.
Derfor så vurder altid investering i et bestemt selskab ud fra deres gældsbyrde mere end ud fra deres akties udvikling. Aktiekursen er blot et redskab til at vise værdien af selskabet, den fortæller i sig selv ikke så meget om selskabet, det er vi nødt til at læse os frem til i deres regnskaber.