Er aktiemarkedet effektivt eller ineffektivt?
Citat: “Aktiemarkedet er det eneste marked, hvor det kan betale sig at købe noget i dag, som er dyrere end i går” – Eller hvad?
Når du begynder at investere, vil du hurtigt støde ind i, at der er to skoler der skiller vandene i mellem investorer. Der er dem som tror på at aktiemarkedet er effektivt og dermed altid korrekt prissat. Tror man på det, så mener man også at det for en hver investor bedst kan betale sig at købe en indeks-baseret fond og blot følge markedet helt passivt og altid være fuldt investeret. Man mener med denne tankegange derfor også, at det ikke kan betale sig at time markedet, og at man på lang sigt ikke kan slå markedet.
Der er så også den modsatte holdning, at aktiemarkedet ikke er effektivt og at man derfor har mulighed for at slå markedet og skabe et højere afkast end gennemsnittet, hvis man kan udvælge de rigtige aktier at investere i og hvis man kan analysere sig frem til hvornår aktiemarkedet er for lavt prissat ift. det potentiale der gemmer sig.
Ray Dalio er mest tilhænger af skole 1, aktiemarkedet er effektivt.
Warren Buffett er mest tilhænger af skole 2, aktiemarkedet er ikke effektivt.
Personligt er jeg også mest tilhænger af skole 2, jeg tror heller ikke på at aktiemarkedet er effektivt og altid korrekt prissat, og det vil jeg her beskrive nøjagtigt hvorfor.
Men først vil jeg lige diskutere ovenstående citat: “Aktiemarkedet er det eneste marked, hvor det kan betale sig at købe noget i dag, som er dyrere end i går” – Eller hvad?
For reelt er aktiemarkedet et hvilken som helst andet marked. Der er en varer, der en sælger og der er en køber. Sælger ønsker at få så høj en pris som muligt for sin vare samtidig med at køber ønsker at betale så lidt som muligt. Så i realiteten, kan det ikke betale sig at betale 110 kr. for en aktie i dag hvis den kostede 90 kr. i går, men grunden til at det sker er blandt andet menneskelige følelser. Noget andet er tid, aktie stiger over tid fordi verden udvikler sig og fordi at virksomhederne gennemsnitligt tjener flere og flere penge bl.a. pga. innovation og inflation. Så over en længere tidshorisont kan det godt betale sig at købe en aktie til 110 kr, som måske for to år siden kostede 90 kr. Men over en kortere tidshorisont, er det ligesom at handle i Netto, køb når der er tilbud, hvis det er den samme vare du kan få til en lavere pris.
Mennesker gør markedet ineffektivt
I et effektivt marked ville alle aktier altid være korrekt prissat, men alligevel ser vi at prisen på en enkelt aktie eller et helt marked kan svinge meget i værdi. En aktie kan offentliggøre et godt regnskab og se aktiekursen falde 10%, fordi de fremtidige forventninger ikke helt stemmer overens med det investorerne havde forventet. Et helt marked i Danmark kan falde markant fordi der er uroligt i Iran eller der udbryder virus i Kina, selvom Rockwool ikke har den store aktivitet i Iran eller Kina og deres indtjening på kort sigt formentligt slet ikke er ramt af disse begivenheder.
Ofte er det menneskelige følelser der skaber volatilitet i markedet, vi køber når vi føler os mest optimistiske og det medfører at prisen på en aktie stiger. Når prisen på en aktie stiger, så bliver vi endnu mere optimistiske og køber mere og sådan fortsætter det, lige indtil musikken stopper. Det kan være en lille ubetydelig ting, der gør at vi lige pludselig ikke er så optimistiske mere og stille og roligt sælger ud af vores position. Så begynder flere og flere at følge trop, og så går det stærkere og stærkere ned og vi bliver pessimistiske, går i panik og sælger resten af vores position uden at tænke over hvilken pris eller værdi vi sælger til og det skaber store udsving.
Langsigtet kan markedet derfor godt virke effektivt, det stiger jo ca. 7-10% om året, det kan de fleste økonomer godt blive enige om, men dykker vi ned mere kortsigtet i kurs bevægelserne så sker der mange ting, som ikke er effektive. Selvom det gennemsnitlige afkast er 7-10%, så er det meget sjældent at aktiemarkedet faktisk giver 7-10% i afkast på et år, hvilket afspejler ineffektiviteten. Se blot C25/C20 de seneste 30 år:
2019: +26%
2018: -13%
2017: +13%
2016: -2%
2015: +29%
2014: +18%
2013: +32%
2012: +22%
2011: -15%
2010: +35%
2009: +36%
2008: -47%
2007: +5%
2006: +12%
2005: +37%
2004: +17%
2003: +23%
2002: -26%
2001: -14%
2000: +23%
1999: +17%
1998: +4%
1997: +55%
1996: +28%
1995: +11%
1994: -10%
1993: +43%
1992: -26%
1991: +14%
1990: -16%
Gennemsnitligt er det et afkast de seneste 30 år på 11%, men det er faktisk kun ét år der reelt har givet 11% og regner vi +/- 3%, så er det kun 3 ud af 30 år, der falder indenfor denne ramme. Og i 25 ud af 30 år er afkastet enten 50% mindre end 7% eller 100% højere end 7%, hvilket viser hvor meget et årligt afkast kan afvige fra gennemsnittet.
Samtidig kan vi ud fra det billede også se hvor ineffektivt markedet er. Nogle år er optimismen så gennembrydende at hele indekset stiger +40-50%, men ofte sker der det at året, eller et par år efter, så laver markedet modsatte reaktion og falder -20-30%. Det er efter min mening ikke særligt effektivt.
Aktiernes kortsigtede udsving
Man kan også begynde at dykke lidt ned i de mindre udsving på den kortere tidsramme og også se her, hvor ineffektivt markedet er:
Et rigtig godt eksempel er Tesla, en aktie som har været udsat for kæmpe udsving. Den 10. december 2018 lå aktien på 365 USD, spoler vi tiden blot et halvt år frem, så var aktiekursen blevet halveret til kurs 185 USD. Det vil altså sige at inden for 6 måneder, var markedet blevet så pessimistisk, at den gennemsnitlige investor kun ville betalen det halve af hvad de ville et halvt år før. Spoler vi så tiden endnu et halvt år frem til i dag, så koster en aktie i Tesla 567 USD, hvilket er en stigning på mere end 200%. Uden at vi behøver at dykke ned i hvorfor der har været disse store udsving, så tror jeg at de fleste rationelle mennesker kan blive enige om, at det er ret usandsynligt, at en virksomheds værdi på et halvt år først kan blive halveret og et halvt år efter igen være 200% mere værd. I et privat marked var det formentligt ikke sket, men det gør det på aktiemarkedet.
Et andet eksempel er Weight Watchers, der i 2018 toppede i kurs 102 USD, et år efter kostede en aktie kun 16 USD, det er altså et fald på over 80% på et enkelt år. Og spoler vi tiden 6 måneder frem igen, så koster en aktie 45 USD, altså en stigning på 200%. Det er nogle ret vilde udsving.
Vi kunne også tage et kig på det danske marked. Her er Pandora et rigtig godt eksempel på at markedet ikke altid tænker så lang tid frem og bliver lidt for hurtigt påvirket til enten at tænke for optimistisk eller pessimistisk på den korte bane. Den 4. november kostede en Pandora aktie 339 DKK og dagen efter kostede en aktie kun 280 DKK. Virksomheden havde altså tabt 17% af sin værdi på mindre end 24 timer. En måned efter kostede aktien 263 DKK, virksomheden havde altså tabt ca 22% af sin værdi på en måned. Men måneden efter dette igen, kostede en aktie nu 370 DKK, de var altså nu pludselig 40% mere værd på en måned.
Et sidste eksempel fra Danmark er den lille danske aktie Waturu. Den 6. december kostede en aktie 46 DKK, en uge efter kostede aktien 88 DKK. På under 7 dage mente markedet altså at virksomheden var blevet det dobbelte værd, men pga. hvad? Ingen ting! Virksomheden har nemlig ikke nogen omsætning eller noget produkt på markedet. Og i løbet af den uge udgav virksomheden ikke nogen kurspåvirkende nyheder, som kan være grunden. En uge senere kostede aktien 41 DKK, altså 50% af hvad den gjorde ugen før, og igen uden kurspåvirkende nyheder.
Markedet er ikke effektivt
At påstå markedet altid er effektivt synes jeg derfor ikke er korrekt. Set over en lang tidshorisont på 10-15 år, der vil markedet gennemsnitligt være effektivt, men det er langt fra sagen, når vi dykker ned på en kortere tidsramme, eller når man udvælger enkelte virksomheder ud.
Der er dog også eksempler på at markedet sagtens kan tage fejl på den lange bane, et eksempel her synes jeg er AMC Networks. En aktie kostede i starten af 2014 68 USD og det år formåede selskabet at lave et overskud der svarer til 4 USD per aktie. I dag koster en aktie 37,5 USD og selskabet laver nu et overskud der svarer til 8 USD per aktie. På 6 år er aktien altså ca. faldet med 45% i mens at overskuddet modsat er steget med 100%. Man kunne så begynde at kigge på alle mulige andre finansielle nøgletal, og dermed komme frem til at der måske er andet, som gør den store ændring i virksomhedens værdi, når nu selskabet leverer et markant større overskud. I slut 2013 havde selskabet en indtjening på 291 mio USD og en gæld på 2,71 mia USD, altså en gæld der er 9,3x højere end deres indtjening. I dag har selskabet en indtjening på 461 mio USD og en gæld på 3,72 mia USD, det svarer til 7,1x deres indtjening, altså mindre end i 2014. Gældsniveauet er altså faldet og det kan derfor ikke være grunden til et fald i aktien. Egenkapitalen har i samme periode også udviklet sig rigtig positivt. I starten af 2014 var egenkapitalen -572 mio USD, hvilket ikke er så godt. I dag er den +655 mio USD, hvilket jo er markant bedre. Det er derfor svært at se hvorfor selskabet i samme periode skulle være blevet 45% mindre værd, når de er set med økonomiske briller er blevet markant mere stabile og bedre til at skabe indtjening til investorerne. Om aktien så var forkert værdisat den gang, eller den er det i dag, det vil jeg undlade at kommentere på her. Vi kan bare igen konstatere, at den på et af tidspunkterne var værdisat forkert og dermed er markedet ikke effektivt.
Eksempler er der masser af, men jeg tror min pointe er slået fast nu. Jeg tror selv på at markedet er ineffektivt, fordi det både bliver handlet af mennesker som ofte handler med følelser i stedet for at tænke rationelt og samtidig er der i dag en masse robotter, som er med til at forstærke udsvingene og det gør markedet endnu mere ineffektivt.
Hvad tror du på? Er markedet effektivt eller ineffektivt?