Inden du køber den første aktie

Du har bestemt dig for at du vil i gang med at investere nogle af dine hårdt opsparede penge – FEDT! Super god beslutning, som du på den lange bane ikke vil fortryde. På den korte bane vil du måske fortryde det lidt en gang i mellem, for du skal nu i gang med at lære en helt ny og til tider besværlig, indviklet og teknisk verden at kende. Men efter du har været igennem denne her guide, så håber jeg at du er blevet klædt en smule bedre på til din opstart. Jeg håber også at jeg kan få åbnet dørene til en verden du ikke finder kedelig og teknisk, men interessant og lærerrig.

Inden du går i gang med at investere dine penge, er det vigtigt at du forstår nogle helt basale grundprincipper i denne verden først. Det første du skal vide er, at der findes mange forskellige investeringsmuligheder. Du kan investere i en aktie, som er en lille ejerandel i en virksomhed. Du kan investere i en ”klynge” af virksomheder igennem det man kalder en investeringsforening eller en indeks fond. Du kan også investere i forskellige former for obligationer og andre gældsbeviser, for eksempel Realkredit obligationer, som betyder du får en fast rente på din investering. Du kan også købe statsobligationer, som den danske eller en udenlandsk stat kan udbyde. Der findes også virksomhedsobligationer, som virksomheder udsteder, til for eksempel at finansiere vækst. Her ejer du så ikke en aktie i en virksomhed, men får en fast rente på de obligationer du har købt. I denne her guide vil jeg tage udgangspunkt i aktieinvesteringer. Grunden til dette er, at på den lange bane er aktier en bedre investering end obligationer.

Når du køber aktier, kan du som sagt gøre det direkte ved at købe aktier i for eksempel Novo Nordisk eller Vestas. Her vælger du selv aktivt hvilke sleskaber du gerne vil være ”medejer” af, og få så et lille medejerskab for hver aktie du køber. Du kan som sagt også benytte dig af en investeringsforening eller en indeks fond. Her køber du så ”aktier” i en fond, som har en porteføljeforvalter, der så vælger hvordan han/hende vil bruge din investering, til at investere i aktier. Det betaler du så et gebyr for, men sparer arbejdet med at finde aktier selv du vil investere i. Men gebyret kan være højt eller lavt, og forvalteren kan performe godt eller skidt, det har du ingen indflydelse på. Hvis du ikke vil gøre det selv, og ”bare” købe en investeringsforening, eller en indeks-fond så er der ingen grund til at læse hele denne artikel, så vil jeg i stedet råde dig til at læse denne guide.

Et par gode inputs inden du investerer

Du har valgt at læse videre, og det betyder at jeg endnu ikke har tabt dig helt og at du gerne selv vil investere dine penge i aktier, endnu gang kan du klappe dig selv på skulderen for det er en modig beslutning. Derfor vil jeg starte med at komme med lidt gode råd, inden vi går videre:

  1. Pas på hvem du lytter til i denne verden. Der findes i dag mange forskellige facebook grupper, investeringsgrupper og fora, hvor folk kan spørge løs og dele gode råd med hinanden. Væn dig til fra start af KUN at investere i noget, som du selv kender til og hvor du selv har lavet en analyse. Stol ikke på andres analyser, de kan være nok så gode, men du kan ikke følge 5 forskellige strategier. Du er nødt til at vælge en strategi, som du selv udformer og så følge den. Noget andet er, at andre kan have misset nogle vigtige oplysninger eller undladt en vigtig viden. Du har selv ansvaret for dine investeringer og kan ikke skyde skylden på andre, hvis du taber penge, derfor så gør det til en vane fra start, selv at lave arbejdet og læs med i grupperne, men foretag din egene analyse og investeringsbeslutning.
  2. Forstå den virksomhed du investerer i. Sørg for du kender deres produkter, forstår hvordan de tjener penge og ved hvem direktøren er, hvad deres strategi er og hvordan de performer. Forstår man ikke virksomheden man investerer i, så forstår man heller ikke hvornår det er tid til at sælge sin investering igen.
  3. At være kontant er også en investeringsbeslutning. Du skal ikke se det som et nederlag, hvis du ikke kan finde en god virksomhed at investere i lige med det samme. At være kontant er også en investeringsbeslutning, hvor du aktivt har valgt at du ikke vil tage en risiko lige nu, fordi du ikke synes at det er det værd. Vi har kun råd til at investere, hvis vi rent faktisk har nogle penge at gøre det med. Hvis du i mellem tiden har tabt pengene på dårlige beslutninger og utålmodige beslutninger, så er der ingen penge tilbage når de gode muligheder byder sig.
  4. Forstå målet med at investere. Som jeg ser det er der 3 ting, som en virksomhed skal opfylde hvis det skal være en GOD virksomhed at investere i. Det skal være en virksomhed som performer bedre end gennemsnittet. Det skal være en virksomhed der er billigere end gennemsnittet. Det skal være en virksomhed med lavere risiko end gennemsnittet. Kan du finde en virksomhed der opfylder de 3 krav, så har du en potentiel god investeringsmulighed.

Vil du være bedre end gennemsnittet, skal du agere anderledes end gennemsnittet

Nu har du fået dine første gode råd med, og er klar til at starte med at forstå hele konceptet med at investere, og hvordan du skaber en strategi. Målet er på lang sigt at klare sig bedre end gennemsnittet, men det kræver altså at man agerer anderledes. Vi kan ikke lave en gennemsnitlig indsats og forvente storslåede resultater, derfor skal du nu lære hvordan du kan optimere din investeringsstrategi.

 Din nye investeringsstrategi:

Nu bliver det rigtigt sjovt, or nu skal vi til at se på hvordan du kan skabe dig en investeringsstrategi. Første del i din strategi er det man kalder ”Dollar cost averaging”. Det betyder at du sætter et bestemt beløb fast, det kan være 2.000 kr. eller 5.000 kr. eller noget i den stil, alt efter hvor mange midler du har der skal investeres. Det beløb investerer du så fast én gang om måneden i de selskaber du vælger at vil købe til din investeringsportefølje.

Hvorfor bruger man dollar cost averaging (DCA)? Det gør man fordi, at det kan være rigtig vanskeligt at time sin investering 100%. Med DCA kan du tage del i markedets udsving uden at du behøver at kunne time dine investeringer til punkt og prikke. I 2018 var forskellen på den højeste og laveste pris i det amerikanske S&P 500 indeks over 20%. I og med at markedet generelt giver et afkast på 6-7% om året, så svarer det altså til næsten 3 års afkast. Så selvom det kan være vanskeligt at time sin investering, så kan det altså være gavnligt at prøve. Men ofte når man prøver at time sin investering, ender det med at gå helt modsat. Det er nemlig menneskeligt rigtig svært at investere i en aktie, som falder rigtig meget på kort tid. Tager vi 2018 som eksempel igen, så blev den højeste pris sat i september og den laveste pris i december. Det tog altså kun 3 måneder at skabe en forskel på 20%. Specielt som ny investor kan man hurtigt blive skræmt af disse store udsving. Og her kommer DCA ind i billedet. Hvis man havde sat sig for, i stedet for at investere 50.000 DKK på én gang, så kunne man sprede det ud og investere 5.000 DKK den første i hver måned i 10 måneder. Man havde på den måde på ingen måde investeret alt på bunden, til den bedste pris, men man var heller ikke røget i fælden og investeret alt på toppen til den højeste pris. Man havde fået en gennemsnitspris, som over tid kan være nok til at optimere sit afkast.

Hvorfor ikke bare vente og investere det hele når markedet falder? Det kan lyde fornuftigt, men nogle gange kan der altså bare gå lang tid før markedet falder mere end 10-15%. Havde du for eksempel i starten af 2013 haft den strategi at vente til markedet faldt tilbage, så ville du have skulle vente i 2 år før markedet gav os en korrektion på 15%. Og selvom vi her fik en korrektion man kunne købe på, så ville det have været bedre bare at have købt igennem hele 2013, da markedet fra 2013 til 2015 steg med over 40% og havde du formået at købe til den laveste pris i korrektionen i 2015, så ville det stadig have været bedre at købe i 2013, da pris på bunden i 2015 var 25% højere end i starten af 2013. Det problem kan løses med Dollar cost averaging.

Begrænser din hjerne dine investeringsbeslutninger?

Investér i produktet

Sådan opbygger du en portefølje:

Som ny investor er et rigtig godt råd at sprede sine investeringer godt. Når du får bedre styr på værdisætning af virksomheder og at gennemskue regnskaber, så kan du begynde at sprede dine investeringer lidt mindre og tage større positioner i gennemtænkte investeringer, men i starten er det godt at sprede sine investeringer. Forskellige industrier har nemlig forskellige cyklusser. Ofte ser man nemlig at byggeindustrien er noget af det første der bliver ramt i en recession eller en finanskrise som vi havde i 2007-2008. Var din portefølje bygget op med aktier indenfor byggesektoren ville du derfor i denne periode have oplevet større fald end det generelle marked. Noget af det mest stabile at investere i kan være forbrugsvarer som vi hver især skal bruge hverdag lige meget om det går godt eller skidt i verden. Det kan være produkter som shampoo, tandpasta, madvarer, vitaminpiller og Cola. De fleste der normalt drikker Cola, stopper ikke med at drikke Cola fordi de måske bliver arbejdsløse. Til gengæld ville man måske spare Starbucks kaffen væk, fordi der findes mange andre gode og meget billigere alternativer.

I starten kan det derfor være godt at sprede sig i forskellige industrier. Når du så får mere styr på investering, så kan du skrue ned for spredningen fordi, at det kan være svært at slå det generelle marked, hvis man spreder sig for meget, da man så ender med faktisk blot at eje det generelle marked og ikke investere anderledes end gennemsnittet.

Når du skal opbygge din portefølje, er det igen godt at tænke DCA princippet ind i billedet. Hvis du har 10 aktier du gerne vil købe, så køb én virksomhed hver måned de næste 10 måneder for at sprede dig lidt ud og ikke være afhængig at det lige nu er et godt investeringstidspunkt.

Den evige indre konflikt:

Når du skal i gang med at investere for første gang, så skal du være forberedt på den evige indre konflikt, som du vil opleve gang på gang. At investere kan være en emotionel rutsjetur. Når markedet stiger bliver man glad og euforisk og ærgrer sig over at man ikke købte mere. Når markedet falder bliver man nervøs, pessimistisk og ærgrer sig over hvorfor man købte så meget. MEN husk på, at markedet er bare markedet, det er her i dag, det er der i morgen og det vil være der om 10 år igen. Hvad aktiekursen er i dag og i morgen er i store træk fuldstændig ligegyldigt, det er prisen om 5 år eller 10 år, som er vigtig.

Husk også på de vise ord fra Warren Buffett: ”Be fearfull when others are greedy and greedy when others are fearfull”. Det er når markedet generelt er pessimistisk og nervøst, aktiekurserne falder og nyhedsmedierne skriver om dommedagsprofetier, recession og aktiekurserne der hamrer ned at de gode køb opstår. Tage Microsoft som eksempel, i 2007 kostede en Microsoft aktie $27 og Microsoft tjente ca. $14 milliarder. I 2009 var markedet meget pessimistisk pga. krakket af Lehman Brothers, en amerikansk økonomi i knæ og en bank krise der bredte sig til hele verden. Microsoft’s aktie kostede i 2009 derfor $14, altså næsten det halve af 2 år før. Microsoft tjente i 2009 også ca. $14 milliarder. Hvad kan vi lære af det? Når markedet er pessimistisk går det typisk ud over alle selskaber der er børsnoteret, fordi alle investorer flygter fra markedet pga. nervøsitet. Derfor opstår der rigtig gode investeringsmuligheder i spændende og solide selskaber, som stadig tjener masser af penge. I den periode kan du for det samme beløb købe dobbelt så mange aktier, så husk være grådig når markedet er dybt pessimistisk, det vender altid. Pessimisme er blot en midlertidig følelse, ligesom optimisme er.

De sidste gode råd inden du investerer i aktier:

Til sidst vil jeg blot afslutte med lidt gode råd, som du kan tage med dig inden du kaster dig ud i aktieinvestering.

  1. Køb ikke de samme aktier som alle andre. Som sagt hvis du vil klare dig bedre end gennemsnittet, skal du afvige fra gennemsnittet. Husk at der findes mange andre aktier end Novo Nordisk, Vestas og Carlsberg. Mange af de produkter du bruger i hverdagen er ejet af udenlandske selskaber. Adidas er for eksempel børsnoteret i Tyskland, rigtig mange danskere køber deres produkter, men det er stadig ikke en aktie, som er ejet af mange. Pepsi og Coca-Cola er også noget i drikker masser af, begge selskaber børsnoteret i USA, men ofte ikke noget der bliver snakket meget m i danske investeringskredse. Panodil og Otrivin er ejet af GlaxoSmithKline. Produkterne er kendt af de fleste danskere, men aktien er ikke. Vi holder os ofte til at investere i det vi kender og hører om i nyhederne. Naturligt skriver de danske nyheder mest om danske selskaber, men det betyder altså ikke at der ikke findes udenlandske selskaber, som er spændende investeringer. Hvilke produkter bruger du mest?
  2. Opfør dig ikke som resten af markedet: Markedet er typisk drevet af sådan en ”lemming-effekt”. Mange investorer sælger ud fordi markedet falder, og det er faktisk den eneste grund de har til det. Et godt råd er derfor IKKE at følge mængden. Når du læser på investorfora så husk at sortere alt støjen væk. Sælg ikke bare fordi andre gør det og køb ikke bare fordi andre gør det. Skab dig din egen strategi og have din egen mening, så du hele tiden har kontrollen og ikke lader dig styre af markedet og andre investorer. Når markedet falder kan det skabe gode investeringsmuligheder, hvis du kan forholde dig til fakta og tænke langsigtet.
  3. Tænk langsigtet: De fleste investorer tænker kortsigtet. De er drevet af det næste kvartalsregnskab, de seneste nyheder og nyeste nøgletal. Men som investor er hvad der sker på den korte bane reelt ikke så vigtigt. Husk at du investerer i en virksomhed og der kan være gode og dårlige perioder i en hver virksomhed. Men at en virksomhed kommer med et dårligt kvartalsregnskab eller ser udfordringer et enkelt år ud i fremtiden ændrer ikke ved virksomhedens langsigtede værdi. Kan du formå hele tiden at tænke langsigtet, også andre tænker kortsigtet, så kan du finde de gode investeringer til lavere priser
  4. Have en strategi: Din strategi er den regelbog, med den ved du at når det her sker skal jeg gøre det her eller lade være med at gøre noget. I din strategi slår du fast hvilke kriterier der skal opfyldes før du investerer samt hvordan du så skal investere. Din strategi er aldrig færdigbygget, men vil blive udviklet løbende. Jo mere erfaring du får jo bedre bliver din strategi. Jo flere bøger og jo mere undervisning du får jo flere ting lærer du som kan blive tilføjet din strategi.
  5. HUSK – der er en virksomhed bagved aktien: Ofte kan man hurtigt se sig blind på en aktie, man køber den fordi den stiger mere end markedet generelt, men man glemmer lidt virksomheden der står bag. Husk altid når du investerer, at aktier er kun et redskab der gør det nemt for os private at investere i et selskab og nemt for os se værdien af vores investering. Men når man skal bestemme om en investering er god, så er man altså nødt til at kigge ind i maskinrummet på virksomheden. Hvad sælger de? Hvor gode er de til det? Hvordan er deres marked? Hvilke konkurrenter har de? Hvor gode er de til at skabe resultater? Hvor meget gæld har de? Vil de være her om 10 år? I så fald, hvordan vil de så se ud om 10 år? Kan du give et kvalificeret og fakta-baseret svar på de spørgsmål, så kan du bestemme om det er en investering du bør foretage eller ej.