Du har bestemt dig for at du vil i gang med at investere nogle af dine hårdt opsparede penge – FEDT! Super god beslutning, som du på den lange bane ikke vil fortryde. På den korte bane vil du måske fortryde det lidt en gang i mellem, for du skal nu i gang med at lære en helt ny og til tider besværlig, indviklet og teknisk verden at kende. Men efter du har været igennem denne her guide, så håber jeg at du er blevet klædt en smule bedre på til din opstart. Jeg håber også at jeg kan få åbnet dørene til en verden du ikke finder kedelig og teknisk, men interessant og lærerrig.
Inden du går i gang med at investere dine penge, er det vigtigt at du forstår nogle helt basale grundprincipper i denne verden først. Det første du skal vide er, at der findes mange forskellige investeringsmuligheder. Du kan investere i en aktie, som er en lille ejerandel i en virksomhed. Du kan investere i en ”klynge” af virksomheder igennem det man kalder en investeringsforening eller en indeks fond. Du kan også investere i forskellige former for obligationer og andre gældsbeviser, for eksempel Realkredit obligationer, som betyder du får en fast rente på din investering. Du kan også købe statsobligationer, som den danske eller en udenlandsk stat kan udbyde. Der findes også virksomhedsobligationer, som virksomheder udsteder, til for eksempel at finansiere vækst. Her ejer du så ikke en aktie i en virksomhed, men får en fast rente på de obligationer du har købt. I denne her guide vil jeg tage udgangspunkt i aktieinvesteringer. Grunden til dette er, at på den lange bane er aktier en bedre investering end obligationer.
Når du køber aktier, kan du som sagt gøre det direkte ved at købe aktier i for eksempel Novo Nordisk eller Vestas. Her vælger du selv aktivt hvilke sleskaber du gerne vil være ”medejer” af, og få så et lille medejerskab for hver aktie du køber. Du kan som sagt også benytte dig af en investeringsforening eller en indeks fond. Her køber du så ”aktier” i en fond, som har en porteføljeforvalter, der så vælger hvordan han/hende vil bruge din investering, til at investere i aktier. Det betaler du så et gebyr for, men sparer arbejdet med at finde aktier selv du vil investere i. Men gebyret kan være højt eller lavt, og forvalteren kan performe godt eller skidt, det har du ingen indflydelse på. Hvis du ikke vil gøre det selv, og ”bare” købe en investeringsforening, eller en indeks-fond så er der ingen grund til at læse hele denne artikel, så vil jeg i stedet råde dig til at læse denne guide.
Du har valgt at læse videre, og det betyder at jeg endnu ikke har tabt dig helt og at du gerne selv vil investere dine penge i aktier, endnu gang kan du klappe dig selv på skulderen for det er en modig beslutning. Derfor vil jeg starte med at komme med lidt gode råd, inden vi går videre:
Nu har du fået dine første gode råd med, og er klar til at starte med at forstå hele konceptet med at investere, og hvordan du skaber en strategi. Målet er på lang sigt at klare sig bedre end gennemsnittet, men det kræver altså at man agerer anderledes. Vi kan ikke lave en gennemsnitlig indsats og forvente storslåede resultater, derfor skal du nu lære hvordan du kan optimere din investeringsstrategi.
Nu bliver det rigtigt sjovt, or nu skal vi til at se på hvordan du kan skabe dig en investeringsstrategi. Første del i din strategi er det man kalder ”Dollar cost averaging”. Det betyder at du sætter et bestemt beløb fast, det kan være 2.000 kr. eller 5.000 kr. eller noget i den stil, alt efter hvor mange midler du har der skal investeres. Det beløb investerer du så fast én gang om måneden i de selskaber du vælger at vil købe til din investeringsportefølje.
Hvorfor bruger man dollar cost averaging (DCA)? Det gør man fordi, at det kan være rigtig vanskeligt at time sin investering 100%. Med DCA kan du tage del i markedets udsving uden at du behøver at kunne time dine investeringer til punkt og prikke. I 2018 var forskellen på den højeste og laveste pris i det amerikanske S&P 500 indeks over 20%. I og med at markedet generelt giver et afkast på 6-7% om året, så svarer det altså til næsten 3 års afkast. Så selvom det kan være vanskeligt at time sin investering, så kan det altså være gavnligt at prøve. Men ofte når man prøver at time sin investering, ender det med at gå helt modsat. Det er nemlig menneskeligt rigtig svært at investere i en aktie, som falder rigtig meget på kort tid. Tager vi 2018 som eksempel igen, så blev den højeste pris sat i september og den laveste pris i december. Det tog altså kun 3 måneder at skabe en forskel på 20%. Specielt som ny investor kan man hurtigt blive skræmt af disse store udsving. Og her kommer DCA ind i billedet. Hvis man havde sat sig for, i stedet for at investere 50.000 DKK på én gang, så kunne man sprede det ud og investere 5.000 DKK den første i hver måned i 10 måneder. Man havde på den måde på ingen måde investeret alt på bunden, til den bedste pris, men man var heller ikke røget i fælden og investeret alt på toppen til den højeste pris. Man havde fået en gennemsnitspris, som over tid kan være nok til at optimere sit afkast.
Hvorfor ikke bare vente og investere det hele når markedet falder? Det kan lyde fornuftigt, men nogle gange kan der altså bare gå lang tid før markedet falder mere end 10-15%. Havde du for eksempel i starten af 2013 haft den strategi at vente til markedet faldt tilbage, så ville du have skulle vente i 2 år før markedet gav os en korrektion på 15%. Og selvom vi her fik en korrektion man kunne købe på, så ville det have været bedre bare at have købt igennem hele 2013, da markedet fra 2013 til 2015 steg med over 40% og havde du formået at købe til den laveste pris i korrektionen i 2015, så ville det stadig have været bedre at købe i 2013, da pris på bunden i 2015 var 25% højere end i starten af 2013. Det problem kan løses med Dollar cost averaging.
Som ny investor er et rigtig godt råd at sprede sine investeringer godt. Når du får bedre styr på værdisætning af virksomheder og at gennemskue regnskaber, så kan du begynde at sprede dine investeringer lidt mindre og tage større positioner i gennemtænkte investeringer, men i starten er det godt at sprede sine investeringer. Forskellige industrier har nemlig forskellige cyklusser. Ofte ser man nemlig at byggeindustrien er noget af det første der bliver ramt i en recession eller en finanskrise som vi havde i 2007-2008. Var din portefølje bygget op med aktier indenfor byggesektoren ville du derfor i denne periode have oplevet større fald end det generelle marked. Noget af det mest stabile at investere i kan være forbrugsvarer som vi hver især skal bruge hverdag lige meget om det går godt eller skidt i verden. Det kan være produkter som shampoo, tandpasta, madvarer, vitaminpiller og Cola. De fleste der normalt drikker Cola, stopper ikke med at drikke Cola fordi de måske bliver arbejdsløse. Til gengæld ville man måske spare Starbucks kaffen væk, fordi der findes mange andre gode og meget billigere alternativer.
I starten kan det derfor være godt at sprede sig i forskellige industrier. Når du så får mere styr på investering, så kan du skrue ned for spredningen fordi, at det kan være svært at slå det generelle marked, hvis man spreder sig for meget, da man så ender med faktisk blot at eje det generelle marked og ikke investere anderledes end gennemsnittet.
Når du skal opbygge din portefølje, er det igen godt at tænke DCA princippet ind i billedet. Hvis du har 10 aktier du gerne vil købe, så køb én virksomhed hver måned de næste 10 måneder for at sprede dig lidt ud og ikke være afhængig at det lige nu er et godt investeringstidspunkt.
Når du skal i gang med at investere for første gang, så skal du være forberedt på den evige indre konflikt, som du vil opleve gang på gang. At investere kan være en emotionel rutsjetur. Når markedet stiger bliver man glad og euforisk og ærgrer sig over at man ikke købte mere. Når markedet falder bliver man nervøs, pessimistisk og ærgrer sig over hvorfor man købte så meget. MEN husk på, at markedet er bare markedet, det er her i dag, det er der i morgen og det vil være der om 10 år igen. Hvad aktiekursen er i dag og i morgen er i store træk fuldstændig ligegyldigt, det er prisen om 5 år eller 10 år, som er vigtig.
Husk også på de vise ord fra Warren Buffett: ”Be fearfull when others are greedy and greedy when others are fearfull”. Det er når markedet generelt er pessimistisk og nervøst, aktiekurserne falder og nyhedsmedierne skriver om dommedagsprofetier, recession og aktiekurserne der hamrer ned at de gode køb opstår. Tage Microsoft som eksempel, i 2007 kostede en Microsoft aktie $27 og Microsoft tjente ca. $14 milliarder. I 2009 var markedet meget pessimistisk pga. krakket af Lehman Brothers, en amerikansk økonomi i knæ og en bank krise der bredte sig til hele verden. Microsoft’s aktie kostede i 2009 derfor $14, altså næsten det halve af 2 år før. Microsoft tjente i 2009 også ca. $14 milliarder. Hvad kan vi lære af det? Når markedet er pessimistisk går det typisk ud over alle selskaber der er børsnoteret, fordi alle investorer flygter fra markedet pga. nervøsitet. Derfor opstår der rigtig gode investeringsmuligheder i spændende og solide selskaber, som stadig tjener masser af penge. I den periode kan du for det samme beløb købe dobbelt så mange aktier, så husk være grådig når markedet er dybt pessimistisk, det vender altid. Pessimisme er blot en midlertidig følelse, ligesom optimisme er.
Til sidst vil jeg blot afslutte med lidt gode råd, som du kan tage med dig inden du kaster dig ud i aktieinvestering.
“Jeg har deltaget på Anders Egsvangs 3 måneders kursus og jeg kan på det varmeste anbefale det. Anders er velstruktureret og en dygtig formidler og har et rigtig godt kursus, så man efterfølgende har noget at arbejde videre med. Stort tak til Anders!”
Vil du gerne vide mere om aktier og investering? Modtage analyser, indsigter og gode tilbud når der kommer nye kurser, foredrag og workshops?
Tilmeld nyhedsbrev